 |
Resultater fra Marne! Skive Atlet Club havde Torsdag 13. Maj. 3 boksere i ringen ved et Tysk-Dansk stævne i Marne, Tyskland.
Johannes Enggrob vinder første omgang med 4 stød, en omgang hvor han har sin modstander til tælling midtvejs i omgangen, Johannes troede det var ham der skulle tælles over, da han blev ramt samtidigt som hans modstander, men der var Tyskeren der var rystet, 13 sekunder inde i anden omgang, da afbryder kamplederen kampen, Johannes havde igen ramt modstanderen med flere tunge træffer. En flot bokset kamp af SAC bokseren, der nu kan se frem til et års pause. da han skal på efterskole, men klubben ser frem til at han vender tilbage igen efter 9. klasse.
Mikkel Kielsgaard debuterede i en meget velbokset kamp, hvor han efter 3 omgange tabte med 2-1. det skal dog lige nævnes at dommernestemmerne var den kombineret afgørelse, så det var en kamp i meget højt tempo med mange slag, men med gode parader hos begge boksere.Mikkel beviste det talent han har vist gennem hele sæsonnen. Den Engelske fighter stil, der er meget at se frem til hos Mikkel når han får nogle flere kampes rutine i kroppen.
Christian Troelsgaard opnåede det sjældne resultat i amatørboksning, uafgjordt, kampen endte 6-6. Christian er efter første omgang foran med 1 stød, dette gentager sig efter 2. omgang, men en lidt flagerende parade sidst i 3. omgang giver Tyskeren det udligende træffer til 6-6. Christian kan være stolt af sinkamp, der viste at han kæmper og kommer igen, selv om modstanderen presser ham ud i tovene. Han formår at vende og komme i modangreb, godt kæmpet. |  |